Formål med projektet

Vores 3 målsætninger
Grænseforeningens kulturmødeambassadørprojekts (KMA) primære formål er at bidrage til øget sammenhængskraft i Danmark. Dette gør vi ved at gå i dialog. Blandt andet om hvorvidt det er muligt at være ”både og”, samtidig med at være en del af det danske fællesskab.
KMA har også til formål at sætte fokus på ressourcerne der kan være ved det flerkulturelle/sproglige – både for individet, men i høj grad også for det danske samfund.
Vores tredje formål er aktivt at bruge grænselandets erfaringer, som inspiration til integrationen i resten af Danmark. Erfaringer der viser at det er muligt at gå fra krig og konflikt, til at kunne leve sammen i fred og fordragelighed, mindretal og majoriteten imellem.
Du kan læse mere om grænselandets historie hér.
Vi er et inklusionsprojekt
Vi mener at det er afgørende for en øget sammenhængskraft i Danmark, at vi skal finde fælles fodslag, samtidig med at vi giver plads til forskellighederne.
Kulturmødeambassadørprojektet er forankret hos Grænseforeningen, som er en forening der går ind for en åben danskhed, og mener, at grænselandets historie kan være en vigtig inspirationskilde i håndteringen af integrationen i resten af Danmark.
Formålet med projektet er således at gå i dialog om danskheden, for derigennem at bidrage til en øget sammenhængskraft. Dette gør vi både på et overordnet- og på et lavpraktisk niveau – alt afhængig af hvem der bestiller et dialogmøde.
Til daglig bliver projektet ledet af Maya Bram Sommer, som er uddannet cand. mag. i kultur&sprogmødestudier fra Roskilde Universitet.
Vil du vide mere?
For bestilling eller uddybende information om et dialogmøde, kontakt os da her.
Hvis du vil vide mere om projektet og hvorfor Maya Bram Sommer og Grænseforeningens ledelse synes kulturmødeambassadørerne er et afgørende projekt for Danmarks fremtid, kan du læse videre her.

