Når man også er dansker

Min barn- og ungdom har jeg tilbragt i danske institutioner og jeg har aldrig selv gået i en tysk institution. Selv da min familie flyttede til Danmark havde jeg ikke tysk i skolen.

På den måde er jeg vokset op med at slå katten af tønden og at skrive gækkebreve.

Men jeg er født og opvokset i Flensborg syd for grænsen og har derfor tilbragt de første 15 år af mit liv med at tale tysk til min familie og mine venner (selv om det nok nærmere skal karakteriseres som et blandingssprog af dansk og tysk end ”Hochdeutsch”). Jeg havde ingen anelse om hvad Stor Bededag er og i stedet for at have fri fra skolen den 5. juni, havde vi fri fra skolen den 3. oktober. Hvis du havde spurgt mig dengang, havde jeg sagt, at jeg er en sydslesvigsk pige.

I 2006 flytter min familie og jeg dog til Danmark og jeg starter i 1g på Haderslev Katedralskole. I Tyskland havde jeg aldrig rigtig følt, at jeg var tysk, det jeg på grund af min sydslesvigske boble sjældent havde kontakt til etniske tyskere og hele min uddannelse og selv læge undersøgelser foregik på dansk. Da vi flyttede til Danmark, forestillede jeg mig, at nu skulle jeg være en rigtig dansker!

Lige indtil den dag jeg sammen med en masse andre 1g’ere sidder til et stand up show på skolen, hende stand up damen siger noget og alle, alle undtagen mig, sidder og griner. Alle andre er dybt underholdt, mens jeg føler mig ramt dybt under bæltelinjen. Nærmest alle andre møder jeg har med dansk humor er ligeledes skræmmende og jeg ender med at kommentere vittigheder med, at det er jeg ikke dansk nok til. Efterhånden finder jeg også andre danske ting, der ikke helt er mig; bl.a. morgensang, at danse rundt om juletræet, brun sovs, snaps. 

But by the end of the day var det valget i Tyskland, jeg ikke engang rigtig vidste, fandt sted, mens det var valget i Danmark, jeg var muggen over, jeg ikke måtte deltage i. Det kan godt være jeg foretrækker Die Tagesschau og du ikke kan få mig til at se TV2 News, men det er stadigvæk æbleskiver og smørrebrød, jeg holder meget mere af end Sauerkraut. Muligvis har jeg tilbragt december måned med at planlægge møder og aftaler således, at jeg altid ville kunne nå hjem til en omgang julekalender, men det er stadigvæk mest tysk vi taler i hjemmet.

Hvis du altså spørger mig i dag, vil du få svaret, at jeg er dansker til en vis grad, mens jeg til en anden grad aldeles også er tysk.