Den gule højtid

Del blogindlægget

Jeg forbinder ikke påsken med det at skåle i snaps eller spise sild med familien der samles om det påskepyntede bord. Derimod,har jeg forbundet og stadig forbinder påsken med de gule og grønne farver der tegner på at det snart er forår,chokoladeæggene,gækkebrevene og ikke mindst – ferien.

Jeg har tit tænkt på hvordan påsken i en høj grad har skiftet gear i forhold til den traditionelle danske fejring. Påsken blev i sin tid forbundet med sorg og glæde,men i dag fylder søbekålen og de skidne æg mere end Jesu korsfæstelse og genopstandelse. Jeg husker tydeligt,at jeg spurgte min matematiklærer i folkeskolen hvad han skulle lave i påskeferien,og han svarede ”havearbejde”

Hos mange af mine dansker kammerater er påsken blevet en folkelig højtid frem for en kristen. Hos mig har den gule højtid heller ikke en religiøs betydning,da jeg som muslim kun fejrer to højtider,og det er Eid Al-Fitr og Eid Al-Adha. Der er en ganske simpel teologisk forklaring på hvorfor jeg ikke fejrer påske. Jesus er for mig en profet og ikke Guds søn,og derfor fylder de kristne påskebudskaber ikke meget i mit liv.

Tværtimod,betyder påskens helligedage,som hver og en dag bærer på en signifikant religiøs betydning,at jeg skal holde øje med de særlige lukketider på de forskellige supermarkeder og at det er tid til at købe vintergækker,som varsler om lysere dage.

Påsken er et tegn på hvordan man med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde,kan sidde inde med personlige og forskellige indtryk af den samme begivenhed.