Dialog med min far om skillsmisse

Del blogindlægget

Havde for længe siden en dialog med min far om kvinder og skilsmisse. Den havde nogenlunde denne form:

”Hvorfor er det så slemt, hvis en kvinde, der har børn bliver skilt far?”

Fordi, at en kvinde ikke kan klare sig selv. Hun har brug for nogen at være sammen med og nogen til at tage sig af hende. Det skal en mand sørge for. Samtidig vil en mand også gerne have sine egne børn. Han vil derfor helst gerne finde en kone, som ingen børn har. Dermed vil en kvinde, som har børn få svært ved at blive gift igen”

Jamen far. Det er måske meget forståeligt i Sri Lanka, hvor moren bare går hjemme og passer børnene og dermed ikke kan forsøge sig selv. Men i Danmark ved du da godt, at kvinder godt kan klare sig selv her i Danmark. De har ikke brug for en mand til at give dem penge, dem tjener de selv. Så det argument holder vel ikke rigtig?

Det kan godt være, at en kvinde i dag kan klare sig selv økonomisk. Men at tage sig af børn er en svær sag også alene. Enhver kvinde (og mand) har brug for en at snakke med og sparre med i sin opdragelse af børn. Derudover er det en mors pligt at tage sig af sine børn

Mener du så, at det ikke er en fars pligt at gøre det?

Jeg mener, at en mor altid vil være tættere knyttet til sit barn end en far. Der er vores mors mælk vi lever af de første par år, det er vores mor som tager sig af børnene og trøster dem. Selvfølgelig skal faren også tage sig af barnet, men moren er fra naturens side tættere knyttet til barnet. Hun har jo gået rundt med dig i 9 måneder og født dig, hun er bæreren af dit liv, et helligt tempel”

Måske er det derfor de fleste skilsmissebørn bor hjemme ved deres mor i hverdagen og kun ser deres i far i weekenden?

Præcist, men det er også underligt.

Hvorfor er det underligt?

Hvis faren og moren virkelig ikke kan fungere sammen og de bliver skilt. Så må faren tage konsekvensen af dette og ønske hans børn et godt liv. Samtidig burde kvinden hurtigt finde en ny mand igen så familien kan blive en rigtig familie igen

Men børnene har vel brug for at være sammen med deres biologiske far?

Hvorfor har de det? Han har jo forladt dem og sagt, at han ikke kan tage sig af dem. Eller også har moren gjort det. Det er i hvert fald ikke særlig ansvarligt for nogen af dem.

Jamen far, hvis man virkelig ikke er lykkelig i sit ægteskab og man hele tiden skændtes, så er det vel forståeligt nok, at man bliver skilt?

Et ægteskab handler ikke om at være lykkelige, det er der den går galt for mange. Selvfølgelig skal man være lykkelig nogen gange, men at forvente man kan være det hele tiden er da dybt naivt. Har du måske været lykkelig hele dit liv?

Jamen, hvad handler et ægteskab så om?

Det handler om børnene og familien. Fungere sammen og sørge for de bedste muligheder for dine børn.

Jamen, hvis du ikke er lykkelig smitter det jo af på børnene og så får de heller ikke de bedste muligheder?

Forældres ansvar burde altid være deres børn, alt andet er sekundært.

Ok, hvad så hvis jeg blev gift og fik børn og min kone ville skilles med mig, ville du så ikke have, at jeg fik kontakt med mine børn?

Tavshed…

Du ville kunne få det til at fungere

Nej, far, hvad nu, hvis jeg ikke kan. Hvad så? Må jeg så ikke se mine børn igen?

Hvorfor skulle du blive skilt, det er der jo ingen grund til?

Far svar på mit spørgsmål

Så kan du se dine børn i weekenden eller sådan noget

Altså, ligesom danskerne gør i dag?

Ja, men det vil du sikkert ikke få lov til, hvis din kone får en anden mand

Hvorfor ikke?

Fordi, at så er den mand jo far til børnene

Jeg vil da altid være far til mine børn?

Jeg ved det ikke og gider ikke, at diskutere det mere. 

Skrevet af Giajenthiran Velmurugan, 23 år og født i Danmark. Hans forældre kom til Danmark i 1988 som flygtninge fra Sri Lanka.