Glædens dag

Del blogindlægget

For mange er det julen,der er den særlige kristne højtid,men selv holder jeg nok alligevel mest af påsken,for som Paulus skriver i sit første brev til menigheden i Korinth,kapitel 15,vers 14: ”er Kristus ikke opstået,er vores prædiken tom,og jeres tro er også tom”. Hele det kristne budskab bygger på denne enestående hændelse og derfor er det for mig,der er præstedatteren som følger i sin fars fodspor,påsken,der fylder mig med en særlig indre glæde.

I påsketiden er vi selv med i de begivenheder,der udvikler sig som dagene skrider frem. Palmesøndagen indleder forløbet med Jesu Kristi indtog i Jerusalem. Skærtorsdag fejres den første nadver,som vi i Folkekirken gentager hver søndag til minde om det indstiftede fællesskab med hinanden og Jesus Kristus. Langfredag tændes der ingen lys og der sørges atter over den ubærlige lidelse og ubegribelige død,som Guds søn tog på sig for vores skyld. Alle disse ting leder op til tredjedagen,hvor det ufattelige sker.

I den kirke hvor min far er præst,Ansgar Kirken i Flensborg,står vi op ved daggry. Det er nok den eneste tid på året,hvor det ikke er så svært at komme ud af sengen. Det er en utrolig stemningsfyldt oplevelse,når vi alle samles omkring alteret og hører det glædelige budskab om Herrens opstandelse og synger de højtelskede salmer. Kirken vender mod øst,så når vi træder ud ad døren ser vi den nye dag bryde frem i en gylden solopgang,den friske morgenluft er næsten berusende,så jeg vil le højt af glæde. Det er som med påskelilierne og krokusserne,der vokser frem i det tidligste forår og bebuder vinterens afslutning og dødens undergang. Intet gengiver på samme enkle,men dog så inderligt varmende,måde evangeliets betydning.

Glædelig påske!