I aften er det juleaften,der er længe længe til

Del blogindlægget

Der er længe,længe til…

“I aften er det juleaften,der er længe,længe til…”,med denne sang plejede alle mine juleaftener at starte,da jeg var barn. 

Jeg har altid elsket julen og mest af alt højtiderne. Jeg ved ikke,om det var mystikken omkring det med nisser og julemænd,de mange traditioner som f.eks. at synge sange og se julekalender,eller om det i sidste ende alligevel var de mange gaver,der gjorde juleaften til den bedste dag på året. 

Sådan havde jeg det i hvert fald,da jeg var barn. 

Man kan godt kalde min familie for en hybrid,i hvert fald når det handler om traditioner. Både min danske mor og min tyske far fastholdt,at traditioner fra hver deres kulturer ikke skulle forglemmes. Så min december bestod af julekalender på DR og tv2,den 6. december fejrede vi Nikolaus,og den 24. sammensmeltede vi den danske og tyske kultur hjemme hos mig. 

Aftensmaden blev for det meste hverken and eller flæskesteg. Det blev ofte en nemmere ret serveret med franske kartofler,hvilket var det allervigtigste for min mor. Efter aftensmaden fik vi risalamande med mandel og mandelgave. Derefter skulle børnene ordne køkkenet,mens mor og far pyntede stuen op. Inden vi måtte træde ind i den fine stue,så skulle vi sige et digt højt,som vi havde lært udenad på forhånd. Derefter dansede vi om juletræet,hvor der ikke kun blev skiftet retning men også sprog. Vi sang sange som “glade jul”,hvor vi samtidig kunne høre min bedstemor synge “Stille Nacht”. Til sidst blev det tid til at pakke gaver ud; “und dann wirds gemütlich” (så bliver det hyggeligt),som Loriot siger i “Weinachten mit den Hoppenstedts” (Jul med familie Hoppenstedt). Vi så selvfølgelig også Disneys julesjov og Drei Haselnüsse für Aschenbrödel som en afrunding på hele dansk-tysk oplevelsen.

Juleaften foregår stadigvæk på samme måde hjemme hos min familie. Jeg føler dog for mit vedkommende,at barndommens magi i juletiden er forsvundet,da juletiden efterhånden er en meget travlt tid pga. studiet. Men forleden da vi sad ved bordet og spiste den gode julemad,og jeg fandt mandlen i min risalamande,der huskede jeg hvorfor,jeg altid havde set så meget frem til juleaften,da jeg var yngre,selvom jeg ikke længere synes,at der er ”længe,længe til” julemorgen.