Kærlighed kan man ikke se

Del blogindlægget

Jeg synes kærlighed er svært at se. Det er en følelse. Sommerfugle i maven. Kinder der gløder. En berøring der sætter hele kroppen i en særlig tilstand.

Kærlighed er noget af det bedste, jeg kan føle. Og kærlighed er forskellig. Kærlighed til familie, der er ubetinget. Kærlighed til venner og kærlighed til kæresten.

Jeg er født og opvokset i Rendsborg, en by i Sydslesvig, hvor det danske mindretal hører til. Min opvækst har været en god blanding af tyske og danske traditioner, sprog og kultur.

For mig har det i mange år været en selvfølge, at hvis jeg skulle få en kæreste, så skulle han bestemt også være fra mindretallet. For selvom jeg både taler dansk og tysk, så var der bare nogle ting, jeg havde vanskeligheder ved at udtrykke på dansk.

Jeg har boet i Aarhus de sidste fem år. Mit dansk er blevet mere flydende, mit ordforråd er vokset og jeg føler mig mere hjemme i sproget nu.

Også min kærlighedsforståelse har ændret sig.

En aften i januar mødte jeg en ung mand. Det var tydeligt, at der var noget imellem os. Han er dansker og selvom jeg – som nævnt – i mange år havde en forestilling om, at jeg ikke vil kunne være kærester med en dansker, har han overbevist mig. Han rør noget i mig, som sprænger min forståelse af kærlighed. Den er ikke længere knyttet til den del af landet, hvor jeg er vokset op i, men den er blevet større.

Du gør mig glad.

Får tryllet gåsehud på min krop.

Dine ord får mig til at smile, til at græde af glæde.

Du føles så godt, du er godt for mig.

Jeg elsker dig.