KMA’erne

At være Kulturmødeambassadør er en løbende læringsproces, hvor de unge ikke bare bliver klogere på sig selv, og på dialogmødernes deltagere, men også klædes på til konflikthåndtering, dialog, historiefortælling, kulturforståelse og meget mere.

Kulturmødeambassadørerne fortæller her, om deres udbytte ved at være en del af projektet.

KMA gruppebillede

 

 


 

“Hvor kommer du fra”?

„Hvor kommer du fra?“, er et spørgsmål, jeg tit bliver stillet.

Jeg svarer altid med ”fra Flensborg, syd for grænsen i Sydslesvig”, og ALDRIG med ”fra Tyskland”. Jeg ved godt, at Sydslesvig teknisk set hører til Tyskland, men for mig er den grænse så flydende, at det ikke gør den store forskel.

Det er noget der først er gået op for mig i mit virke som KMA’er – ligesom jeg har indset, at det er helt okay at være både dansk og sydslesvigsk, og at jeg ikke behøver vælge. Det er i projektet at jeg har lært at være stolt af både min tyske og min danske side, fremfor kun den danske.

Og jeg bilder mig ind, at det ikke kun er mig, der bliver klogere – hvert dialogmøde om min dobbeltidentitet spreder viden om det danske mindretal i Sydslesvig, og hvad vi egentlig er for nogle.”

– Kulturmødeambassadør Rebecca, fra det danske mindretal i Sydslesvig 

 


 

“Jeg har lært at føre en åben dialog”:

Først efter, at jeg var begyndt som KMA’er, opdagede jeg, at jeg egentlig havde været en meget konkluderende person.

Mine meninger, der var begrundet med erfaringen fra de oplevelser, jeg havde haft, var for mig sande. Jeg opdagede, at jeg med denne indstilling ikke ville give nogle mulighed for en åben dialog. Jeg lærte som KMA’er helt fra starten ikke at være konkluderende og ikke at antage at mine meninger er de eneste sande. 

Denne proces var sværere end hvad jeg umiddelbart havde troet, da det åbenbarede visse fordomme, som jeg ikke havde kendt til. Først efter at have været ude på dialogmøder kunne jeg tydeligt se denne tendens hos mange andre mennesker og kunne se store fordele i at give plads til andres meninger og tage stilling til deres forudsætninger for at tænke som de gør”.

– Kulturmødeambassadør Cansu, dansk-kurder-tyrker

 


 

“Det har været en rejse”:

“Som ambassadør for mødet mellem kulturer, har jeg fået en enestående mulighed for at lære det mangfoldige Danmark at kende, sammen med de udfordringer der eksisterer for at bygge bro mellem kulturer. Det har været en rejse, som ikke har krævet mange kilometer at tilbagelægge. Jeg skulle hverken tage til Nuuk eller Bagdad, højst engang imellem til Aalborg.
Rejsen har været krævende på helt andre måder. Mødet med andre unge, som ikke, som jeg, er opvokset i det tyske mindretal i Sønderjylland, men i Danmark, på helt andre vilkår, har først og fremmest krævet en revidering af mine egne fordomme. I kraft af deres livshistorie har jeg lært min egen meget bedre at kende.

I dag kommer verden til dig, i skikkelse af kvinder med tørklæde eller folk med mørk hud og skæve øjne med fremmede skikke. Som KMA’er har min rejse bestået i et møde med disse forskellige mennesker, der er med til at præge et moderne Danmark. Mødet med disse kulturer har gjort mig mere moden til at manøvrere i et moderne Danmark og en mangfoldig verden. Det har jeg at takke KMA for. Og så at jeg lærte min egen livshistorie og det tyske mindretal en smule bedre at kende.

Derfor håber jeg at projektet vil fortsætte med at rette fokus mod de udfordringer og muligheder et moderne Danmark indeholder. Også selvom det helt sikkert ikke er nemt. Mine fordomme er ikke forsvundet. De lever i bedste velgående. Men jeg tror på de har fået en helt anden kvalitet. En kvalitet der bestyrker mig i, at på trods af forskellene er mødet en mulighed. Det kræver blot et forum. Et forum vi, som KMA’ere, er med til at stille til rådighed.”

– Kulturmødeambassadør Stephan, fra det tyske mindretal i Sønderjylland

 


 

Et umuligt valg:

“Jeg er på et tidspunkt blevet spurgt hvad jeg bedst kan lide – den danske eller den tamilske kultur. Vedkommende kunne lige så godt have bedt mig vælge mellem min mor og min far. Blandt andet derfor er jeg blevet kulturmødeambassadør.”

Kulturmødeambassadør Sofi, dansk-tamiler

 


 

Et håb om at bidrage til at gøre verden til et bedre sted:

“Som både dansker og grønlænder har jeg igennem hele mit liv følt mig splittet da jeg aldrig vil være 100 procent dansker eller grønlænder.

Jeg har mødt fordomme fra begge lande, da jeg ser grønlandsk ud, men udelukkende taler dansk.

Det er noget som har påvirket mig meget, specielt i mine tidlige teenageår.

Det er derfor blevet et mål for mig at bekæmpe de fordomme, der er overfor folk, som er lidt anderledes end de fleste.

Når man har en flerkulturel baggrund, tror jeg på, at det er vigtigt at man er accepteret af begge sine kulturer, fordi det giver en følelsen af at man er “hel”, da begge kulturer har haft stor indflydelse på hvem man er.

Det budskab føler jeg, at jeg får ud til folk, når jeg er ude til dialogmøderne som kulturmødeambassadør- altså at vi skal lære at blive bedre til at acceptere hinandens forskelligheder.

Jeg tror på, at der vil komme flere og flere med en flerkulturel baggrund i fremtiden og derfor er det vigtigt at arbejde med det tema, da det muligvis kan gøre livet lettere for dem, der vil være der i fremtiden.

Det er derfor at jeg valgte at blive en del af projektet, fordi jeg mener at jeg er med til at gøre verden til et bedre sted.

På samme tid lærer jeg både andre og mig selv hvad fordelene er ved at have en flerkulturel baggrund, da det kan være et stort plus i en globaliseret verden.”

– Kulturmødeambassadør Malu, dansk-grønlænder

_______________________________________________________________

“Hvorfor jeg er kulturmødeambassadør”:

“Jeg er vant til ikke at have følelsen af at være 100 % til nogen steder, men det tog lidt tid for mig inden jeg vidste at jeg ikke var alene om det. Det med at være på en grænse betyder at man kan kigge begge veje, ligesom jeg har valgt at gøre som Sydslesviger.

Jeg kigger både til Danmark og til Tyskland.

Der er mange der bor i et land, men kommer fra et andet.

KMA-projektet har givet mig mulighed for at snakke med folk, som for eksempel en ældre palæstinensisk herre der forklarede mig, at han er 100 % hjemme i Danmark, men aldrig vil glemme sit hjem. Så, han har to hjem! Det ene er hvor han er og hører til, det andet er hvor hans hjerte slår.  Fra at være på grænsen mellem to ting er jeg startede med at se mig mere som en lille del af det internationale.

Imens vi var på et seminar havde hver KMA opgaven at fortælle, hvorfor man er blevet KMA og jeg kom til at notere følgende citater:

 “Ordet “indvandrer” er blevet til en nationalitet.” 

 “Det skal ikke kun være en hotdog der symboliserer Danmark i dag, det kan være en kebab!” 

 “Jeg er her, fordi jeg ikke vil være et offer mere.”  

  “Jeg havde brug for en paradoxal integration i mit eget samfund, der gjorde jeg blev bedre integreret i Danmark, som 100% dansker og 100% palæstinenser. Jeg er en ressource og en berigelse til det danske samfund!” 

“De kaldt mig da også for “Nazi” som lille barn.”  

Disse citater læser jeg fra dag til dag igen og igen. Jeg synes de viser ret godt, hvorfor det er at man skal føre en åben dialog. Hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad der sker ude i verdenen. Jeg er blevet KMA, fordi jeg synes at det er fedt at sidde sammen med hele verdenen i et rum.”

– Kulturmødeambassadør Wienke, fra det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland

 


 

“Vi skal jo alle sammen være her”:      

“Jeg hørte om projektet gennem en af mine højskoleveninder,    og blev kulturmødeambassadør fordi jeg syntes at det lød helt vildt spændende. På højskolen havde vi efterfølgende selv havde besøg en hold KMA’ere, og så blev jeg helt vildt fascineret af tanken om at formidle det gode kulturmøde, og begyndte også at tænke over mange ting i forhold til det dansk/tyske, ting jeg aldrig har tænkt over eller sat spørgsmålstegn ved før. Det var givet mig meget mere klarhed for hvad og hvem det egentlig er jeg er.
Udover det har jeg fået en masse nye venner og mødt en del spændende mennesker. Jeg synes at det er helt vildt fedt at få mulighed for at gå i dialog med mange forskellige mennesker og at være i stand til at give dem aha-oplevelser. Ligesom jeg også selv har fået en del aha-oplevelser, og har fået lov til at stille opfølgende spørgsmål til så mange ting jeg altid har undret mig over, bl.a. i forhold til den muslimske tro og den mellemøstlige kultur. Eller bare i forhold til Danmark.

Det er befriende i kulturmødeambassadørregi, at kunne få fornuftige svar på spørgsmål, og derved ikke kun at se f.eks. mediernes, nogle gange, oppustede og fordummende verdensbillede.

Og det er denne mulighed jeg gerne vil være med til at give videre til så mange som muligt, da det er vigtigt, at vi lærer at være åbne overfor hinanden, da vi alle sammen skal kunne være her.

– Kulturmødeambassadør Johanna, fra det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland

 


 

“Man kan sagtens rumme flere forskellige identiter”:

“Jeg fik stillingsopslaget tilsendt via foreningen FUNK, og opslaget fangede straks min interesse. Siden barn har jeg haft flair for alt hvad der har med kulturer at gøre. Dette skyldes først og fremmest min egen kulturelle baggrund, halvt dansk halvt algiersk, der har fyldt rigtig meget i hele min opvækst og som i dag er en betydningsfuld del af min identitet. Jeg kunne allerede fra starten identificere mig med grænseforeningen som helhed og deres geniale kulturmødeambassadørprojekt. Jeg brændte altså for at blive en del af projektet så jeg kunne være aktiv og gøre en forskel på integrationsområdet.

Jeg har fået meget ud af at være KMA. Først og fremmest har jeg fået luftet mine personlige meninger og påstande omkring at man sagtens kan rumme flere forskellige identiter, tale flere forskellige sprog, og have mere end en nationalitet og stadigvæk være dansker på lige fod med alle andre. Jeg føler jeg selv har været med til at nedbryde de mange fordomme der er ude i samfundet i forbindelse med at være “anderledes”, hvilket jeg er meget glad for. Men min evne til at gå i dialog med fremmede mennesker, at skulle give så meget af sig selv og derefter modtage reaktioner fra andre – på både godt og ondt – er også blevet styrket. Jeg føler helt klart jeg kan bruge mine erfaringer fremover i foreningsarbejde og organisationer, der har integration på dagsorden.”

– Kulturmødeambassadør Camilla, dansk-algier


 

Den moderne dansker: 

“Jeg havde tidligere været elevambassadør på Duborg-skolen – et af de danske gymnasier i Sydslesvig på den anden side af grænsen. Da vi som elevambassadører besøgte forskellige gymnasier rundt omkring i Danmark, blev jeg overrasket over de danske elevers interesse i en unik, og for dem, fremmed blandingskultur. Dette gav mig motivation til at ansøge om en stilling som kulturmødeambassadør, da projektet blev oprettet. Jeg følte, at det var vigtigt at kunne synliggøre de mange forskellige kulturelle baggrunde en moderne dansker kan have og at disse baggrunde ikke altid hænger sammen med hår-, hud- eller øjenfarve.  

Jeg har oplevet både positive og negative episoder som kulturmødeambassadør, som har givet mig en faglig og personlig udvikling, men dét som er vigtigst for mig er at kunne se, at vi kan give svar og skabe nysgerrighed omkring kulturbegrebet i Danmark og være med til at diskutere, og i nogle tilfælde, ændre dens diskurs.” 

– Kulturmødeambassadør Nathalie, fra det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland