Migration, Flygtninge og Diskurs

Del blogindlægget

Godmorgen, goddag, godaften, kære læser!

Velkommen til(bage).

Emnet for denne gang er migration, men ved du egentlig, hvad det er?

Nu er det ikke første gang, jeg skriver herinde og, hvis du har læst mit første indlæg, så ved du, at jeg er en idealist, der mener at alle mennesker er verdensborgere.

Ofte, når man tænker migration (eller immigration), så er det forbundet med flygtning. Men er dette en fair beskrivelse?

En hurtig google-søgning vil fortælle dig, at migration ikke er det samme som flygtning, og baseret på om du søger på dansk eller på engelsk, så kan der være en stor forskel på hvad disse ord betyder. På engelsk er der stor forskel på ”emigration”, ”immigration” og ”migration”. Det første betyder, at man forlader sit hjemland, det andet betyder, at man tilflytter et nyt land og det tredje betyder, at man flytter sig, men er ikke en permanent handling. På dansk er der også forskel på, hvad disse ord betyder. En migrant, altså en tilflytter, er ikke nødvendigvis en flygtning, men en flygtning er en migrant.

For at give et eksempel på dette, vil jeg bruge mig selv: jeg er en flygtning og jeg kom til Danmark tilbage i 1998 sammen med resten af min familie. Vi migrerede til landet (på engelsk vil det være, at vi immigrerede til Danmark) og bosatte os her, men vi flygtede fra et andet land, hvilket altså betyder, at vi er flygtninge.

Et eksempel på en ikke-flygtning er: skal vi sige … En Svensker som forelsker sig i en dansker og beslutter sig for at permanent flytte og bosætte sig i Danmark. Dette gør svenskeren til en migrant, men ikke en flygtning.

Var der en mening med det her?

Nu hvor vi har fået sat dette på plads, så spørger du nok dig selv: ”hvad er meningen med, at du fortæller mig dette?”

Tjah, først og fremmest er det fordi jeg mener, at alle bør være opmærksomme på, og huske, at der er en forskel. For det andet … Lad mig fortælle dig, hvor svært det er at være flygtning.

En af mine favorithistorier, når det handler om at være flygtning og med hensyn til racisme var noget, jeg oplevede for et par år tilbage. Jeg var i gang med at planlægge en stor fest og havde brug for at spørge politiet om alkoholbevilling. Jeg ringede derfor til politikontoret og spurgte om hjælp til at finde ud af, hvordan og hvorledes med alkoholbevilling. Jeg blev sendt videre til 7 forskellige personer og brugte 35 min i røret. De sagde alle sammen variationer af det samme: ”det er ikke mig, du skal spørge, jeg sender dig lige til…”, men da jeg fik fat i den 7. og sidste person, fik jeg at vide at jeg ikke kunne få svar den dag, fordi der ikke var nogen, der kunne arbejde på mit spørgsmål eller vidste noget derom på kontoret den dag.

Jeg begyndte at blive usikker på deres svar, allerede efter den fjerde person havde sendt mig videre. Jeg frygtede lidt, at det muligvis kunne være på grund af mit navn, at de ikke ønskede at give mig et svar. På grund af denne tanke ventede jeg 10-15 minutter efter det første opkald og ringede tilbage til det samme kontor. Jeg fik fat i den sidste person, jeg havde snakket med inden, men denne gang sagde jeg, at mit navn var ”Peter”, i stedet for ”Ahmad”. Til min store overraskelse fik jeg svar med det samme, og det tog kun få minutter at få det hele sat på plads.

Kan du se, hvad der skete i dette tilfælde? Navneskiftet gjorde alt forskel, da jeg hverken skiftede stemme eller talemåde. Det var det samme spørgsmål, den samme dag, men med to forskellige navne.

Dette er et eksempel på stigmatisering og racisme.

Jeg ønsker ikke med dette eksempel at skabe et negativt lys på politiet eller nogen andre, der kan have været uendelige grunde til, at jeg netop havde denne oplevelse, så jeg dømmer ikke nogen af dem, jeg snakkede med.

Til gengæld dømmer jeg den måde som vi, ikke kun i Danmark, men verden over, taler om migration og flygtninge. Når man bruger en negativt-ladet diskurs om et bestemt problem, så skaber man også en negativt-ladet sfære omkring situationen og omkring, hvad det betyder at være en migrant. Der er altså tale om social stigmatisering, noget som er stærkt med til at etablere mistro.

 

Hvad kan vi gøre?

Når du tænker på en flygtning eller en migrant, tænker du så på et velfungerende medlem af samfundet? en dansk borger? Måske! Måske ikke!

Det er svært for mig at svare for dig.

Men hvad der ikke er svært for mig at gøre, er at fortælle dig om mine erfaringer og lade dig klare resten.

Vi har brug for at ændre den diskurs, der er opstået med hensyn til migration. Om vi bruger den danske eller den engelske definition på de ord, er ligegyldigt, men vi er nødt til at ændre den måde migranter og flygtninge til- og omtales.

Der skal være plads til alle – over alt! Men vi er nødt til at starte, der hvor vi kan og i dette tilfælde, så kan vi starte med at ændre diskursen og fjerne stigmatiseringen og frygten for mennesker, der ikke er født og opvokset i det samme land som os selv! Vi er trods alt stadig alle borgere af den samme planet! 😉

Jeg tager hatten af for dig, kære læser!