Mød KMA

KMA er forkortelsen for Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, og er et landsdækkende korps af bindestregsdanskere.

Det kalder vi os fordi vi alle sammen, uanset hvilken mindretalsbaggrund vi har, føler os hjemme i flere sprog og kulturer – og binder det sammen med en bindestreg.

Således er vi dansk-tyskere, dansk-tamilere, dansk-chilenere, dansk-irakere, dansk-grønlændere etc. Ikke enten-eller, men både-og.

40 Kulturmødeambassadører med 15 forskellige baggrunde.

Det der er ganske særligt ved lige vores dialogkorps er at vi også har det dansk-tyske grænselands nationale mindretal repræsenteret. Usynlige mindretal på overfladen, men når vi dykker ned i identitet, nationalitet og medborgerskab, så åbner der sig en verden af interessante perspektiveringer, ikke mindst til den mangfoldige gruppe medborgere med etnisk minoritetsbaggrund vi har i Danmark.

Du kan læse mere om nationale mindretal versus etniske minoriteter her.

Grænseforeningens kulturmødeambassadører tilbyder både dialogmøder og en kulturmødeblog.

Hvem kan du møde til et dialogmøde?

På et dialogmøde får I typisk besøg af tre-fire kulturmødeambassadører (KMA’ere). Holdet vil altid bestå af KMA’ere med forskellige baggrunde.

Derudover vil der også altid være en KMA fra det danske mindretal i Sydslesvig repræsenteret, da vi finder inspiration i det dansk-tyske grænselands historie. Dette giver også etniske danskere en unik mulighed for at se sig selv repræsenteret som mindretal.

Så hvem er disse KMA’ere? Udover at have det danske og en mindretal/minoritetsbaggrund til fælles, så er de selvfølgelig 40 meget forskellige unge. Men hvis I ser godt efter vil I alligevel opdage en del paralleller.

Vi vil gerne give jer en smagsprøve.

Når I bestiller et dialogmøde, så kunne det f.eks. være disse fire, som vi hér giver jer en chance for at lære bedre at kende:

 

Ali

Uddrag fra mit dialogmødeoplæg: ”Jeg lever i et trekants drama! Jeg kommer fra eet land, er født i et andet, og opvokset i et tredje. Jeg har altid set anderledes ud, og derfor har jeg altid vidst at jeg var anderledes. På baggrund af dette er det vigtigt for mig, at vide hvem jeg egentlig er. […] min folkeskolelærer sagde engang, ”Ali, du har en fordel. Du kan mange sprog. Derfor er du lidt speciel i forhold til dine klassekammerater”.  Så min dobbelt kulturelle identitet er vel en ressource?!”.

Hvem er jeg? Mit navn er Ali Hassan. Blandt familie og venner er jeg kendt som Hanad. Oprindeligt er jeg fra Somalia, men bor i Odense, nærmere bestemt Vollsmose.  

Jeg læser på SDU til daglig. Og i sommer var jeg for første gang nogen sinde i Somalia.

Hvad drømmer jeg om på et personligt plan? Personligt er det vigtigste for mig at få mig en god uddannelse. Det skyldes først og fremmest, at jeg har en stor familie bosiddende i Afrika, der er afhængige af os.  Jeg har været så heldig at kunne få fri skolegang, hvilket mange mennesker udenfor Danmark drømmer om. Derfor føler jeg at jeg er forpligtet til at huske tilbage på de mennesker, der ikke har haft samme mulighed.

Jeg har derudover planer om at bygge et hus i Somalia, hvor jeg kan rejse ned om sommeren. 

Hvad drømmer jeg om for Danmark? Min store drøm er at skabe forståelse mellem de forskellige kulturer, og at videregive det budskab, at man sagtens kan fungere sammen, selv om man har forskellige kulturelle, religiøse og samfundsmæssige baggrunde.  Et somalisk ordsprog siger ”gacmo wadajiir bay wax ku goyaan”.  Hvilket betyder, at hænderne kun kan ordne noget ved at man hjælper hinanden.

Jeg håber på at fremtidens Danmark bliver anerkendt mere som multikulturelt.  Jeg ønsker at være med til at skabe et land med en stærk sammenhængskræft, hvor jeg kan stå op om morgenen, og høre om en succeshistorie, frem for om store problemer mellem de forskellige kulturer repræsenteret i Danmark. 

Hvorfor er jeg kulturmødeambassadør? Grunden til at jeg er kulturmødeambassadør er, at jeg altid har haft en drøm om at blive hørt. Ofte har mange af os mennesker fordomme om dem vi møder. Ligeså snart jeg ser en skaldet pumpet mand med tatoveringer, associerer jeg det straks med at han er rocker, og omvendt, ligeså snart nogle ser, en mørklødet mand med halv langt skæg, forbinder mange af os ham med terror. Det tror jeg skyldes at vi lever i et samfund, hvor vi bliver påvirket meget af medierne, og måske ikke altid rigtig møder hinanden. Men jeg ønsker at bidrage til at ændre disse fordomme, og måden hvorpå man kan gøre dette, er ved at gå i dialog med hinanden.

Derfor er jeg kulturmødeambassadør.

 

Malu

Uddrag fra mit dialogmødeoplæg: ”Da jeg som 10 årig flyttede fra Danmark til Grønland med min familie, havde jeg for første gang følelsen af at være hjemme. Men jeg fandt hurtigt ud af, at mange af de folk omkring mig ikke opfattede mig som en af deres egne […]”

Hvem er jeg? Mit navn er Malu, jeg er 22 år gammel og har en dansk-grønlandsk baggrund. Jeg studerer Eskimologi på Københavns Universitet.

Hvad drømmer jeg om på et personligt plan? Jeg er ikke helt afklaret med hvad jeg vil i fremtiden, men jeg kan umiddelbart se mig selv som medborger i både det danske og det grønlandske samfund. 

Hvad drømmer jeg om for Danmark? Jeg drømmer om at der kommer en større forståelse for folk med en flerkulturel baggrund. At vi i højere grad bliver anerkendt som værende en del af landet. For selvom vi ikke er etniske danskere, så er vi jo medborgere i det danske samfund.    

Jeg drømmer også om at flere i den danske befolkning vil blive mere oplyst omkring Grønland. Landet er trods alt en del af rigsfællesskabet.  

Jeg ønsker at flere skal informeres omkring nutidens moderne Grønland og om hvilke konflikter landet står overfor. Kolonitiden har sat sig dybe spor, måske mere end de fleste aner.

Hvorfor er jeg kulturmødeambassadør? Jeg er kulturmødeambassadør, fordi at jeg gerne vil gøre op med nogle af de fordomme der er overfor minoriteter i Danmark, bl.a. den grønlandske minoritet. Jeg synes at det er et rigtigt godt koncept, at vi kulturmødeambassadører giver andre et indblik i hvordan det er at vokse op som en del af en minoritet. Jeg oplever ofteat dialogmøderne giver deltagerne en ny forståelse, da de pludseligt kan se at mange af os (med minoritetsbaggrund) har taget meget af den danske kultur til os.    

Jeg håber på at det i sidste ende vil få flere af vores medborgere til at anerkende, at man godt kan være dansker, selvom man, som i mit tilfælde, også er grønlænder.   

 

Birger

Uddrag fra mit dialogmødeoplæg: ”[…] Jeg bliver i min hverdag i Danmark tit bare kaldt for “tysker”, hvilket jeg synes er helt okay. Når jeg er hos mine venner i Tyskland er jeg til gengæld tit bare ”danskeren”. Især når jeg brokker mig over politik. Men jeg brokker mig altså både over tysk og dansk politik, og alt muligt generelt. Her ville nogle måske synes at jeg er meget dansk – fordi jeg brokker mig […]”.

Hvem er jeg? Jeg hedder Birger – vel et ret dansk navn egentlig – og er opvokset i det danske mindretal syd for grænsen. Men som tysk stats-og medborger. D.v.s. at jeg har gået på dansk skole…i Tyskland, og altså (også) har talt dansk og vokset op med danske skolebøger, sange og traditioner. I dag bor jeg i Danmark, hvor jeg læser historie og European studies på Århus Universitet. 

Hvad drømmer jeg om på et personligt plan? Jeg håber at kunne få et godt arbejde der giver mening i en større sammenhæng. Et arbejde, hvor det ikke kun handler om at skaffe penge hjem. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og for mennesker i hele samfundets bredde. Da jeg ikke føler mig bundet til grænser og er åben for at prøve mange ting, så er det ikke sikkert at det bliver i Danmark. Eller Tyskland. Men min overordnede drøm er, uanset hvor den udleves, at når jeg en dag skuer tilbage, så har jeg gjort en forskel. At jeg har været en aktiv medborger.

Hvad drømmer jeg om for Danmark? Jeg håber, at vi danskere bliver mere enige om ikke at være bange for det fremmede og det der er anderledes. Og at vi istedet tager imod de fremtidige udfordringer med mere tolerance, og med en virkelig, og ikke kun hævdet åbenhed.

Hvorfor er jeg kulturmødeambassadør? Jeg synes det er vigtigt at vi, som alle sammen tilhører det mangfoldige danske samfund, kommer i kontakt med hinanden. Og får talt ud om de ting der gør, at vi en gang imellem har svært ved at forstå hinanden.

Jeg vil gerne dele min historie med andre, fordi jeg håber at det kan give nogle nye perspektiver og måske vække nogle tanker.

Ligesom jeg er glad for alle de ting som jeg tager med hjem fra dialogerne, hvor jeg selv får nye perspektiver og tanker. 

 

Sandy

Uddrag fra mit dialogmødeoplæg: ”[…] da jeg var i Berlin sidste sommer, var EM i gang. Jeg kan tydeligt huske, at det var en søndag, og temaet var kun fodbold i både radio, tv, nyheder og i blandt alle folk. På det tidspunkt følte jeg virkelig min nationalfølelse. Jeg var selvfølelig den eneste der heppede på Danmark […]”.

Hvem er jeg? Jeg hedder Sandy, er 20 år gammel og har palæstinensisk baggrund. Jeg læser international virksomhedskommunikation og tysk på syddansk universitet.

Hvad drømmer jeg om på et personligt plan? Jeg drømmer om at færdiggøre min uddannelse – blive færdig med en kandidat, så jeg kan få succes i mit arbejdsliv, og forhåbentlig en dag blive kommunikationsleder i en stor virksomhed.

Derudover håber jeg på at komme til at snakke flydende tysk, så jeg kan tage til Tyskland i nogle år, hvor jeg kan arbejde og studere.

Jeg drømmer også om en dag at stifte en familie og leve under gode kår her i Danmark.

Hvad drømmer jeg om for Danmark?Jeg drømmer om et Danmark, hvor forskellighed bliver set som en ressource, frem for en belastning. Og jeg drømmer om et Danmark, hvor udlændinge- og integrationspolitik ikke fylder så meget på dagsordenen.

Hvorfor er jeg kulturmødeambassadør? Jeg har valgt at blive kulturmødeambassadør, da jeg gerne vil være med til at udfordre nogle af vores allesammens fordomme om hinanden, samt bidrage til et øget kendskab og en bredere anerkendelse af os med minoritetsbaggrunde.

Jeg er også med i kulturmødeambassadørkorpset, fordi det giver mig mulighed for at være iblandt mange andre med forskellige mindretals- og minoritetsbaggrunde, hvilket både er spændende, og giver mig en større viden om den forskellighed der findes i vores land.